Referat fra ordinær generalforsamling i Gl. Humlebæk Badelag afholdt
Mandag den 30. MAJ 2011.
Formanden bød velkommen til de 15 medlemmer af badelaget, der var mødt op, og trakterede med de fineste vin-du-pap rød- og hvidvine øl og vand samt chips.
Ad pkt. 1 på dagsordenen, valg af dirigent, blev Torben Essebo valgt.
Dirigenten overtog herefter generalforsamlingen og konstaterede, at forsamlingen var lovlig indkaldt og dermed beslutningsdygtig. Herefter gav han ordet til formanden.
Ad pkt. 2, formandens beretning:
Sankt Hans blev afholdt med stort bål, tale og sange og mange medlemmer og gæster mødte op på denne smukke aften. I formandens fravær holdt bestyrelsesmedlem Steen Nepper den store båltale.
Omkring årsskiftet truede ismasserne vor bro og den 29/12 tog 4 mand broen ned. Det var dog ikke muligt at fjerne det hele af de yderste sektioner, der sad godt fast i is og bund. Trapper og stænger frygtedes tabt til havet, men heldigvis var de til at finde, da broen skulle op i foråret. Vi kommer dog til at købe nye trapper, da de efterhånden er tæret op.
Broen kom ud igen med lidt besvær og i flere etaper. Nyt brodæk udført af formanden pryder nu broen.
Formanden oplyste, at vi pt havde 147 medlemmer og at vi pga. forhøjelsen af kontingentet nærmede os kapital til en en ny bro.
Slutteligt opfordrede formanden medlemmerne til at sende deres e-mail adresser til næstformanden på adressen: lars@mogensen.iwk.dk
Med dette afsluttede formanden sin beretning.
Spørgsmål til formandens beretning:
Der var ingen, der vovede at stille spørgsmål til formandens beretning.
Formandens beretning blev herefter godkendt af generalforsamlingen.
Ad pkt. 3, regnskab:
Kasserer Bo Jørgensen aflagde regnskab.
Spørgsmål til regnskabet:
Ingen vovede at stille spørgsmål til regnskabet.
Regnskabet blev herefter godkendt.
Ad pkt. 4, valg af bestyrelse:
Den nuværende bestyrelse blev genvalgt.
Ad pkt. 5, fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent til badelaget på kr. 300. – vedtaget.
Bestyrelsen foreslog kontingentet til kajakklubben nedsat til kr. 50 – vedtaget.
Indmeldelse i kajakklubben uændret og fortsat kr. 200.-
Under pkt. 6, eventuelt, blev det sidste vin drukket og chipsene spist.
Bestyrelsen undersøger muligheden for at få kommunen til at sætte et nyt plankeværk op til indgangen til strandgrunden.
Formanden opfordrede medlemmerne til at komme med brænde til bålet til Sankt Hans.
Da der ikke var flere, der ønskede ordet under evt. afsluttede dirigenten generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
Lars Mogensen
Ref.