Regler for anvendelse af kajakker og benyttelse af kajakpladser:
- Kajakpladserne administreres af den til enhver tid siddende bestyrelse af Gl. Humlebæk Badelag.
- Berettigede til kajakpladser er medlemmer af Gl. Humlebæk Badelag.
- Bestyrelsen fører en venteliste til kajakplads, hvorpå man kan optages ved skriftlig ansøgning til bestyrelsen. Plads til kajak tildeles efter anciennitet på ventelisten, når der er ledig kajakplads, og på betingelse af, at man i øvrigt til enhver tid overholder badelagets gældende regler og bestemmelser, herunder ordensvedtægter og bestemmelser om ophold og brug af strandgrunden vedtaget på badelagets generalforsamling.
- Kajakpladsen må ikke udlånes, overdrages eller sælges til 3. mand.
- Bestyrelsen fastsætter indmeldelsesgebyr og kontingent. Kontingentet der betales årligt sammen med kontingentet til badelaget udgør kr. 50.- Indmeldelsesgebyret udgør kr. 200 og dækker indmeldelse og pladsleje indtil næste udsending af girokort forud for badesæsonen. Indmeldelsesgebyr og pladsleje gælder for een kajak. Indmeldelsesgebyret tilbagebetales ikke ved udmelding. Ved restance i mere end 3. måneder bortfalder retten til pladsen, og kajakken vil herefter blive fjernet fra kajakstativet.
- Medlemmer, der har kajakplads på stranden skal jævnligt benytte kajakken for at opretholde pladsen. Kajakstativerne skal ikke bære præg af oplagringsplads. Kajakstativet må ikke benyttes til andre typer af fartøjer end kajakker.
- Kajakkerne skal sættes i vandet så langt mod syd på stranden som muligt, og tages i land samme sted. Kajakkerne bør ikke midlertidigt henligge på stranden, men bør løftes op på arealet ved kajakpladserne.
- Anvendelse af kajakkerne skal ske under behørig hensynsfuldhed over for strandgæsterne, og der skal især vises hensyn overfor de badende. Der bør derfor roes vinkelret ud fra stranden, og hvis der roes nordpå, da undgå at ro mellem badebro og tømmerflåde.
- Bestyrelsen træffer beslutning om evt. sanktioner ved et medlems mangelfulde efterlevelse af ovenstående.
Bestyrelsen.